Hyggestrikpiger udstiller på biblioteket

gråsten: Her i den mørke tid finder mange strikkepindene frem. I Gråsten er rigtig mange interesserede i at frembringe smukke strikkede genstande, og der er flere strikkeklubber, som hygger sig med at hjælpe hinanden, give tips og også anspore hinanden til at lave endnu sværere ting.

En af strikkeklubberne hedder Hyggestrikpigerne De mødes hver mandag i Ahlmannsparken.

Fra mandag 13. januar og 14 dage frem kan man på Gråsten Bibliotek se et udvalg af Hyggestrikpigernes ting. De smukke ting kan beundres i bibliotekets åbningstid.

Derudover kan man lørdag 18. januar fra kl. 10-13 snakke med nogle af udstillerne. De sidder den dag på Gråsten Bibliotek og strikker. Man kan komme og få gode råd eller selv give nogle.

pcb