Succes for skøjteklubben
Skøjteløb: Forleden weekend var der i Herlev Skøjtehal et internationalt stævne for de bedste skøjteløbere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Vojens Skøjteklub var repræsenteret af Jane Iskov på 13 år som kæmpede sig til en flot 7. plads.
Midt i januar var klubbens konkurrenceløbere til Dan Cup i Gentofte.
Klubben, som gennem mange år kun har haft få konkurrenceløbere, kan nu stille med hele ni konkurrenceløbere og en mesterskabsløber - først og fremmest pga. klubbens dygtige cheftræner Dmitriy Zyzak.
Og når niveauet bliver højere og højere blandt de etablerede løbere, skal der selvfølgelig nye skøjteløbere til.
Derfor glæder klubben sig over, at isen, tirsdag og lørdag, i Vojens skøjtehal er godt fyldt op.
I januar startede 10 nye skøjteløbere. Den yngste er fire år.
Træner Hanne Lund er begejstret for sit nye skøjteskolehold og er glad for at klubben fik sendt fire af konkurrenceløberne på "holde i hånd kursus" før det store rykind.
Vojens Skøjteklub forventer at invitere Vojens til skøjteopvisning lørdag den 22. marts.