"Arvingerne" har sat fokus på arv og testamente
Gå hjem møde: Fjensynets serie om ”Arvingerne” har sat fokus på et problem, som mange borgere ellers normalt ikke tænker på i hverdagen.
Advokatfirmaet Buch & Baruah har benyttet den opståede interesse for emnet til at arrangere et gå hjem møde i firmaets domicil i Skipperhuset i Haderslev.
Knap 40 mennesker hørte advokat Kristian Nørr Olsen redegøre for bl. a., hvorledes ægtefæller og samlevende med og uden børn er stillet, når den ene falder væk - både når der er lavet testamente, og når det ikke er tilfældet. På mødet var der også fokus på, hvorledes ægtefæller og samlevende kan sikre hinanden med et testamente, og hvorledes det ofte kan hjælpe en efterlevende ægtefælle eller samlever til at komme videre bedst muligt rent økonomisk. Tilhørerne var meget interesserede i emnet, og der blev stillet mange spørgsmål.
