Historien som den også kan fortælles
... Debat
Haderslevreformen: Del 1. Historisk rids.
Nogen siger, at man ikke skal dvæle ved fortiden, andre at et tilbageblik kan give udsyn for fremtiden. Jeg tror på at begge dele, kan give mening i rette sammenhæng, tid og sted. Egentlig har jeg aldrig følt trang til, at retfærdiggøre mine politiske beslutninger fra historiens tid. Ens beslutninger er forhåbentligt styret af ens holdninger, viden og ønsker til samfundets udvikling.
Holdninger er det alle politiske kandidater går til valg på og nogen opnår mandat, med afsæt i netop sine holdninger. At vi så som vælgere efterfølgende ikke kan kende vores valgte politikere, er måske netop fordi at holdninger tilsidesættes for spin, design og en konstant pejling efter hvad er mest populært at sige og mene (populisme) for at bevare sin taburet. Betyder det så, at politikere ikke lytter, men kun holder fast i sine holdninger, nej det håber jeg ikke.
Ens holdninger skal da brydes, påvirkes evt. nuanceres mm., men man skal passe på, ikke at blive en klassisk vindbøjtel med hang til kovendinger, så ens holdning er total udvisket og man ikke bliver total farveløs siddende tilbage på bagerste række. Når nu der tilsyneladende løbende har været trang til at diskutere Haderslevreformen, dens tilblivelse og de sten den har mødt på sin vej, kombineret med manges ønsker om at lave synonym mellem reformen og min person, så føler jeg faktisk trang til at fortælle den historie som ikke blev fortalt.
Jeg vedgår, at min fortælling, er hamrende subjektiv og suverænt står for egen regning, men når nu så mange har haft behov for at ligge mig motiver til last, så vil jeg benytte lejligheden til at skildre historien, set fra min stol. Velvidende, at den mest objektive, er den som ved han er subjektiv.
Haderslev, Vojens og Gram kommuner havde igennem mere end 20 år oplevet løbende nedskæringer på børn og familieområdet , især var mange skoler underlagt sparekrav , og de enkelte lærerværelser skælvede hvert år , når politikerne var midt i september og oktober mdrs. budgetforhandling. Som en ældre lærer sagde til mig; ”Jeg kan kun huske en gang de sidste 20 år, hvor skolerne ikke har været et spareobjekt”. Dertil det faktum at Danmark og dermed også kommunerne aldrig var, og er det heller ikke i dag, i nærheden af at løse den negative sociale arv, måske en af Danmarks allerstørste udfordring selv den dag i dag, man kan sige nøglen til et velfærdssamfund hvor færre er på overførsel ligger i en massiv indsats på at bryde den negative sociale arv.
Faktisk er det en af hovedelementerne i Haderslev reformen, herom senere. Vi har postet samfundskroner i forsøg på at bryde den negative sociale arv og resultaterne er udeblevet, tilstanden er nu identisk med noget vi så i 70erne. Udover permanente sparekrav, forgæves forsøg på at bryde den negative sociale arv, så kunne vi i kommunerne og i særdeleshed i den ny sammenlagte Haderslev kommune se at udgifterne til specialundervisning var stærkt stigende og at de udhulede normalområdet . Dette kombineret med økonomiske udfordringer på anbringelsesområdet, tilpasninger efter kommunalreformen m.m. gjorde områdets økonomi sårbar. Sidst men ikke mindst havde den politiske kultur stor indflydelse på det, som lå til grund for at lave en reform i efteråret 2010. Lad mig minde om at den daværende borgmester (i perioden 06-09) H.P Geil for at adressere de økonomiske udfordringer, stillede forslag om at lukke 4 skoler. Han sendte oven i købet den daværende, nu afdøde og savnet, Morten Finnemann, formand for børn & familie på rundtur til de implicerede skoler og blev her mødt af, naturligvis, stor modstand. Venstre og især H.P Geil fik kolde fødder og kunne ikke selv stemme for sit forslag, tænker at hans bagland havde ham oppe at hænge på den ultimative knagerække…. Men seriøse, ressourcebevidste og handlekraftige politikere stemte trods alt for de nødvendige skolelukninger. Det klædte på ingen måde Venstre og HP Geil og lignende eksempler er set i nyere tid f.eks. da Venstre ikke ville tage stilling i sagen om Hoptrup/ Marstrup skoler, det lugter bare for meget af taktik og populisme og er i bund og grund uansvarligt, men hvad gør man ikke for at bevare sin taburet.
De 4 skolelukninger, samt nogen tidligere i de gamle kommuner gjorde faktisk, at kvoten for hvor mange flere skoler der burde lukkes, var opbrugt. Der var og er fortsat ikke politisk flertal for flere skolelukninger, er min klare overbevisning, tror personligt også at det nuværende niveau er det rigtige.
Fortsættes…..
Redaktionen har delt Kim Qvist indlæg i tre afsnit. Forsættelse følger i én af de kommende uger.