Festlig musikweekend på Tribunen

Underholdning: Der er lagt op til en forrygende start på vinterferien... For både fredag og lørdag aften disker Tribunen i Haderslev Centrum op med festlig og underholdende musik.

Fredag aften er der DJ på Tribunens scene i form af Diskotek Party House. Party House er et dygtigt lokalt mobildiskotek der spiller musik med masser af liv og fest i... Der kan høres diverse mix af kendte sange fra flere årtier blandet med ny sound.

Lørdag aften er de populære gutter fra SPOT ON tilbage på Tribunen. SPOT ON er et fem-mands band med rødder i det sønderjyske. Repertoiret spænder bredt fra de bedste sing-alongs over funky Mo-town numre samt svedige 80’er hits.

Bandet består af: Søren Mink – akustisk guitar, vokal, Allan Schøning – lead guitar, vokal, Anders Kastberg – tangenter, vokal, René Duus – bas, vokal og Dan Sandhøj – trommer, vokal.

Der er fri entré til koncerterne, der sædvanligvis begynder ca. kl. 22.30.