Gå på jagt efter fortidens spor

Aktiviteter. I skolernes vinterferie den 11.-16. februar går jagten ind på Arkæologi.

Arkæologi: Tirsdag-søndag i vinterferien kan man som altid gå på opdagelse i museet udstillinger. Finde guld og skeletter, se på gamle krukker og stuer og beundrer fortidens våben og smykker.

Men for at gøre museumsoplevelsen lidt anderledes skal man i vinterferien på jagt i udstillingen for at finde svar på en lang række af fortidens gåder.

Stjerneløb

Museet i Haderslev bugner af rigtig mange gode ting og sager og ikke mindst historierne om dem. Her findes Danmarks ældste grav, den længste egekiste, det første og længste hus fra bronzealderen og det største guldfund fra jernalderen. Historier som fortælles i form af genstande, tekst og billeder. En formidlingsform som for rigtig mange måske ikke altid er lige velegnet, når man er vant til TV, film og computer. Det har Arkæologi Haderslev forsøgt at råde bod på i vinterferien i form af et stjerneløb, ens hurtighed og konkurrenceevne.

Normalt må man ikke løbe på et museum. Men i vinterferien i år får man lov – lidt forsigtigt - for her gælder det om at være hurtig, tænke sig om og finde svar på de spørgsmål der udleveres. For hvert rigtigt svar får man en tak til en stjerne og herefter en ny opgave. Når man har samlet 5 takker har man historien om et af museets highlights.

Løbet er for hele familien og har man lyst kan man jo lave en konkurrence ud af det og se hvem der kommer først og får flest opgaver løst.

Flere dimensioner

Ud over at gå på jagt i museets udstillinger for at blive klog på fortiden, byder museet også på et par digitale oplevelser. Man kan f.eks. smide sig i museets fatboys og spille det nye computerspil ”Jeg er arkæolog”.

I spillet er man selv arkæologen der skal udgrave, styre budgetter og datere det man har fundet. Vil man prøve arkæologien på egen krop kan man med rigtig graveske udgrave den digitale version af Skrydstrupkvinden.

Prisen for at deltage i de museale vinterferieaktiviteter koster kun 10 kr. for børn og alm. entré for de voksne.