Historien som den også kan fortælles - fortsat

Haderslevreformen: Del 2. Gryderetten

At lytte er en central funktion i en dialog og dialogen er fundamentet i demokratiet. Men nogen mener at vi politikere ikke lytter tilstrækkeligt, for så havde vi da truffet andre beslutninger.

Dertil må jeg sige, at vi politikere skam lytter og tager signalerne alvorligt.

Udfordringen er blot at der kommer ualmindeligt mange signaler, påvirkninger, forsøg på manipulation og stærk lobbyisme til vores ører.

Lærerne sagde et, lederne noget andet, børnehavepædagogen et, psykologen noget andet, ungevejleder et, socialrådgiver noget andet, DLF et BUPL noget andet osv. osv. Oven i det var klimaet imellem politikere og forvaltning noget anstrengt. Jeg tror medarbejder i forvaltningen mente, at vi politikere ikke lyttede, vi politikker mente det samme om forvaltningen.

Det virkede som om at tidligere kultur i udvalget var præget af politikere, der nikkede til forvaltningens indstillinger og ikke stillede for mange spørgsmål. Men de politikere der sad i udvalget i perioden 2006-2013 faktisk ville have reel indflydelse på hvor denne kommune skulle udvikle sig hen for børn & familier, det er vel netop den type politikere vi har brug for, alternativet tør jeg da slet ikke spå om...

 

Grundet omfanget har vi delt Kim Qvist indlæg i tre afsnit. Læs hele dette afsnit og tredje og sidste afsnit i føljetonen om haderslev-reformen på www.ugeavisen.dk/haderslev