Enhedslisten fik ”ikke-svar” i byrådssalen
Åbenhed. Har ældre borgere betalt for meget for kommunens servicepakker? Svaret svæver stadig i vinden, mener Enhedslisten i Haderslev, der rejser spørgsmålstegn ved kommunens åbenhed.
Spørgsmål: Byrådet må ikke give ældre, som har betalt for meget for rengøring på plejehjem, penge tilbage.
Det blev slået fast på sidste byrådsmøde, hvor Enhedslisten havde opfordret lokalpolitikerne til i retfærdighedens navn at betale tilbage.
Tidligere medlem af byrådet i Vojens, Henning Desholm, gjorde i foråret 2013 lokalpolitikerne opmærksomme på, at prisen på nogle af de servicepakker, som kommunen tilbyder plejecentrernes beboere, virkede ret høje.
I år er priserne så sat ned, hvilket mere end antyder, at han har haft ret, mener Mathias Christiansen, som er medlem af Enhedslisten i Haderslev.
”Henning Desholm fik i løbet af sidste år lejlighed til at se de kommunale tal bag beregningerne på betalingen størrelse, og han konstaterede overbetaling helt tilbage fra 2009,” siger Mathias Christiansen, mens han slår fast, at kommunerne i følge loven ikke må tjene på ydelser, som er omfattet af brugerbetaling
Henning Desholm forsøgte via åbne breve til byrådet forgæves havde forsøgt at få byrådet til at forklare overbetalingen og opfordrede til, at de berørte fik penge tilbage.
Brevene blev trykt i lokalaviserne, og der var ingen af de folkevalgte, som valgte at svare.
Det provokerede Enhedslisten, og derfor stilllede partiets Mathias Christiansen sammen med et par andre fra Enhedslisten de samme spørgsmål til byrådet, som Henning Desholm havde stillet i lokalaviserne.
”Jeg mener, vi fik nogle"ikke-svar". Det blev sagt, at der ikke er lovhjemmel til at give pengene tilbage. Hvor det står, fremgår dog ikke af det skriftlige svar.
Hvorfor der i mange år ikke er blevet regnet på, hvad ydelserne burde koste, får vi ikke noget at vide om, ”kontaterer Mathias Christiansen og fortsætter:
Jeg synes også, det er lige så skidt, at det ikke maner til eftertanke, at der ikke er styr på, hvad en service koster. Det forrige byråd har ikke virket synderligt interesserede i at rette op på fejlene. Det får mig da til at frygte, at der kan være fejl andre steder også.
Sagen viser ifølge Enhedslisten, at der er brug for, at politikerne vil i dialog med borgerne. Det har partiet taget konsekvensen af, så i morgen torsdag klokken 19-20.30 holder det åbent møde for alle interesserede på Bispen.
Partiet vil holde åbent møde i hver måned forud for byrådsmødet.
Alle som har en sag, der trykker dem, eller som har pointer, viden eller kommentarer til de emner, der er på dagsordenen på det kommen byrådsmøde er velkomne.
