Søulke blev hædret
Hæder: Når Haderslev Marineforening ønsker at belønne et ekstra trofast og arbejdsomt medlem, så sker det ved tildelingen af en fortøjningspullert i mini-format. Og en sådan "Ærespullert"drejet i teaktræ fik foreningens mangeårige fanebærer, Bent Møller-Petersen, da der forleden blev holdt admiralsforsamling i Det Maritime Hus på havnen. Ved samme lejlighed fik samme medlem overrakt et fortjensttegn for 40 års medlemsskab af foreningen. For overrækkelsen stod foreningens formand, Svend Detlefsen, der også overrakte to medlemmer, Hans Frederiksen og Svend-Erik Olsen, hvert et 25-årstegn. Slutteligt fik formanden selv et 25-årstegn overrakt af foreningens næstformand, Stig Winther.
