En stor tønde slik til deling
Slik: Der var fire deltagere og to tønder ved søndagens fastelavnsfest i Forsamlingshus.
Blot fire deltagere var mødt op til fastelavnsfest i Hodde Forsamlingshus, og arrangørerne havde endda hængt to tønder op. Der var derfor rigtig meget slik til deling mellem de fire piger, som måtte bruge alle kræfter og rigtig mange slag, før det lykkedes at få hul på tønden. Den første tønde var nemlig temmelig træg, så der gik en rum tid, inden kattekonge og ditto dronning blev fundet. Der var som altid stor diskussion om, hvad der skal til for at blive kattekonge, og hvad der berettiger til titlen som kattedronning. Er det bunden, der skal slås ud, og er det det kongen eller dronning, der fjerner det sidste bræt? Nicole Kaanbjerg gjorde diskussionen overflødig, for hun slog både tønden ned at snoren samt bunden ud af den på gulvet liggende tønde og blev dermed både kattekonge og -dronning. Efter tøndeslagningen var der ballondans med mere i Hodde Forsamlingshus, hvor sogneforening stod bag arrangementet
