Vinterkoncerten i forårsvejr

Klassisk: Kulturdageforeningen havde med støtte fra LOF Fonden arrangeret vinterkoncert med pianist Christina Bjørkøe ved Steinway-flygelet i Kulturhuset.

Forårets første dag med plusgrader, svag vind og sol indbød måske ikke lige til vinterkoncert.

Omkring 40 tilhørere fik dog en musikalsk oplevelse af de større, da docent ved Syddansk Musikonservatorium Christina Bjørkøe satte sig ved Kulturhusets stolthed, Steinway-flygelet og gav nyt liv til klassiske værker.

Vinterkoncerten er gjort mulig ved hjælp af midler fra LOF Fonden.