Dronningen besøgte Regnbuen
Royalt: Børnehaven Regnbuen fejrede mandag 25-års fødselsdag, og i den anledning dukkede selveste dronningen op
Børne vidste godt, at der var noget på færde. Rundt om Regnbuen stod flagene tæt, og et par piger i sandkassen fortalte da også Ugeavisen udsendte, at det var i anledning af, at de fyldte 25 år – altså tilsammen, for hver for sig var de altså kun fem år.
Indenfor var der travlhed, for der skulle bæres pålægskagemand ind, rulles rød løber ud og hælde børnene i deres respektive flyverdragter. Præcis klokken 9.30 skulle dronningen nemlig ankomme, men heldigvis var hun også i dag en smule forsinket.
I hvid Mercedes rullede regenten så op, netop som børnene var klar med vink og en flot buket blomster. Den blev dronningen rigtig glad for, sagde hun, mens hun vinkede som kun en rigtig dronning kan gøre det.

