Flot holdindsats af Team Nords drenge
U16 drenge A: Vejen HK – Team Nord 2 25-28 (14-15)
Team Nords A-drenge spillede søndag aften på udebane mod Vejen HK.
- Vores taktik i defensiven inden kampen var at gøre vores forsvar kompakt omkring Vejens tre bagspillere og få sat en masse taklinger. I angrebet ville vi gerne køre kontrafasen, men kom vi ikke igennem der, skulle vi spille med tålmodighed og få spillet sat op med angrebsåbninger. Drengene var fra starten meget tændte og klar på opgaven og bringer os hurtigt foran 6-1. Da vi så begynder at skifte for meget ud, er Vejen ved at komme op igen. I anden halvleg får vi dog os stabiliseret igen og ender med at vinde kampen 28-25 efter en flot holdindsats, hvor alle hele tiden var med til at gøre hinanden gode, både defensivt og offensivt, fortæller træner Peter Vestergaard-
Redninger:
Lennart Held 16
Scoringer:
Nikolaj Enggaard 6, Jakob Møller 6, Morten Ager 5, Jonathan Sørensen 3, Jonas Sørensen 2, Kristian Andresen 2, Jeppe Tirstrup 2, Jonas Hoffenzits 1, Kasper Tirsbæk 1.
Team Nords næste kamp er på søndag, hvor holdet møder Vamdrup IF på udebane.
