Team Vest Håndbold er truet af lukning uden ny bestyrelse
frivillig: Lige nu står Team Vest Håndbold uden fuldtallig bestyrelse, og hvis man ikke finder tre frivillige, skal klubben lukke.
Onsdag den 26. marts bliver en skæbnedag for Team Vest Håndbold. Her holder klubben nemlig ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal findes yderligere to medlemmer og en suppleant til bestyrelsen, ellers må klubben lukke.
- Hvis der ikke kan vælges en bestyrelse, så er sidste mulighed at nedlægge klubben, siger Henrik K. Jørgensen, der er næstformand i Team Vest Håndbold.
Klubben har 162 medlemmer, hvoraf de 130 er ungdomsspillere. Klubben er også hjemmebane for et kvindehold, der spiller i
3. division.
For få år siden var Team Vest i økonomisk modvind, men nu blæser der nye vinde.
- Vi har en sund økonomi, men vi mangler lige nogle frivillige til bestyrelsen, siger Henrik K. Jørgensen og tilføjer:
Der er ekstraordinær
generalforsamling onsdag den 26. marts klokken 19.00 i Blåvandshuk Idrætscenter.