Livsbuen fik liv fra Tyrrestrups pensel
Kunst: Med udsigt til kirketårn og trætroppe skaber Hans Tyrrestrup liv på lærredet i Thorstrup.
Hvor langt livet bliver, er der ingen af os, der ved. Men på lige knap seks meter har kunstner Hans Tyrrestrup malet sin 70 år lange livsbue, der viser livets cyklus fra fødsel til død.
At det er lige knap seks meter, er ikke en tilfældighed. Det er nemlig længden på gavlen i Hans Tyrrestrups atelier hjemme i Thorstrup.
Inspirationen til livsbuen har Hans Tyrrestrup fået fra John Fjord Jensens bog »Livsbuen - voksenpsykologi og livsaldre.«
- Han er blandt de vigtigste litterære forbilleder i mit liv, fortæller Tyrrestrup, der med livet og døden i baghovet, har oversat det til sin egen livsbue til et farverigt og følsomt kunstværk, hvor der er plads til fordybelse. Ligesom livet kræver det.
Kunst er alvor
Yderst til venstre begynder maleriet og livet med fødslen. Så tilføjes flere nuancer og dybere perspektiver, efterhånden som maleriet/livet udvikler sig og åbner op med nye muligheder og anskuelser.
Flere mennesker støder til, og senere i billedet falder de fra. Som i livet, hvor båndene til de mennesker, vi omgiver os med, bindes, styrkes, slækkes på eller brydes eller brister.
I Tyrrestrups livsbue er der flere sole, men den største af de lysende findes cirka midt i buen. Med sin stærke orange farve griber den en intens og livsbekræftende stemning, og fører det ud af lærredet over de mennesker, der bevæger sig sammen i forgrunden.
Den anden store »sol« er månen, der med sin grå farve hiver det meste af varmen ud af livets slutning, hvor der dog ses enkelte farveklatter.
Aller yderst, forbi den sorte sidste del af livet, er en lys åbning, hvor den hvide farve rummer et hav og en sol. Som et lys for enden af mørket. En ny begyndelse? Et håb? En tro? På, at i døden findes ikke kun mørket? På, at i døden findes begyndelsen til noget nyt?
Livsbuen skal hænge på hospitalet i Viborg i et konferencelokale.