Ejerne af Klods Hans i Varde stopper mens legen er god

Butik: Legetøjsbutikken Klods Hans i Vestergade i Varde søger ny lejer eller køber.

- Efter 33 år med legetøj har vi besluttet, at tiden er moden til, at andre overtager butikken. Det har været en livsstil for os, og vi har nydt det, men vi trænger til at blive uafhængige af åbne- og lukketider,

fortæller 62-årige Jytte Liestmann med et smil.

Hun har sammen med sin mand Flemming i en halv menneskealder solgt legetøj til Varde og omegns børn og voksne fra butikken, der ligger centralt på gågaden i Varde.

Ægteparret ejer ejendommen i to etager, hvor butikken udgør 243

kvadratmeter plus et lager på første sal.

- I første omgang ønsker indkøbsforeningen »Legekæden«, som vi er medlem af, at lede efter en ny lejer. Helst en der ønsker at fortsætte med legetøjet, for en sådan butik er vigtig for Varde. Men kan det ikke lade sig gøre, er vi da indstillet på at sælge. Hele processen kan dog være ganske lang, så vi må væbne os med tålmodighed, lyder det fra Jytte

Liestmann. De glæder sig begge til en ny frihed og har ikke planlagt, hvad

tiden efter legetøjet skal fyldes ud med.

De første ni år drev

ægteparret en legetøjsbutik i Torvegade men siden 1990 i Vestergade.