Musik & Fis 2 kommer igen til byen

Kolding: I november blev der meldt »Alt udsolgt« til Finn Nørbygaard og Jette Torps show »Musik & Fis 2«. Derfor henter foreningen Hospitalsklovne.dk de to populære kunstnere tilbage til Kolding Teater. Ekstra-showet finder sted onsdag 28. maj.

pcb

Hospitalsklovne.dk, der er med til at skaffe de nødvendige penge til driften af de fire hospitalsklovne på børneafdelingen på Kolding Sygehus, har de senere år haft stort held med at arrangere kulturelle arrangementer, hvor overskuddet går til hospitalsklovnene. Billetter til Musik & Fis 2 – extra er allerede sat til salg.