Du skal have ny vandmåler
Vand: Tistrup Vandværk har indgået aftale med Varde Forsyning A/S om fjernaflæsning af vandmålere.
Tistrup Vandværk vurderede, at det var billigst at indgå en aftale om fælles indkøb i forbindelse med områdets overgang til fjernaflæste vandmålere.
- Det er et større projekt, som vi naturligvis ikke selv magter. Vi har derfor hyret tre lokale VVS-firmaer til at forestå udskiftningen, fortæller vandværkets formand Knud Teglgaard.
Ikke alle får skiftet på samme tid, men alle målere skulle blive skiftet henover foråret, vurderer Knud Teglgaard. Han lover, at den enkelte husstand vil blive kontaktet, inden VVS-folkene møder op.
Via de nye målere kan forbrugerne løbende konstatere husstanden forbrug af vand, ligesom det er håbet, at man med de nye muligheder langt tidligere kan konstatere, hvis der eksempelvis er brud på linjen.