Byens Bedste Horehus tager form
Sommerspil: I forgangne weekend mødtes de to hovedpersoner i årets sommerspil for første gang.
Mødet fandt sted på Janderup Skole. Her foregår teaterprøverne til Varde Sommerspillet »Byens Bedste Horehus« under
ledelse af instruktør
Carsten Friis.
Det skriver 7-kanten i en pressemeddelelse.
Kostumier Agnethe
Vestergård Pedersen
omskabte hurtigt de to skuespillere til et par fra det »Vilde Vesten«. Han - udstyret med en drabelig seksløber og solbriller. Hun - med en synlig barm, som var en bordelværtinde værdig.
Billetsalget går ifølge
7-kanten forrygende.
- Der er i øjeblikket solgt næsten 10.000 billetter, helt nøjagtigt 9.538, så det ser godt ud et år, hvor
målet er 30.000 solgte billetter, oplyser Per Høst Madsen og fortsætter:
- Der er det specielle ved Varde Sommerspil 2014, at gæst nr. 28.471 er gæst nummer 1 million siden sommerspillets start i 1978, så alle deltagere er besjælet af den tanke, at skabe en forestilling ud over det sædvanlige.
Line Krogholm spiller i øjeblikket med i en rockmusical, »Lizzie« på Fredericia Teater, hvor hun har en af de fire hovedroller, Emma Borden, en søster til Lizzie.
Daniel er grafiker til
daglig og arbejder i sine forældres virksomhed.
