Vardes unge bueskytter fik medaljer
Pletskud: En sølv- og en bronzemedalje blev udbyttet til Varde Bueskyttelaug ved DM for ungdom.
Ved weekendens danmarksmesterskaber for ungdom var Varde Bueskyttelaug repræsenteret med hele syv skytter nemlig, Lucas Busch, Oscar Lauridsen, Lasse Nielsen, Benjamin Kostow og Peter Hedegård alle i microklassen (under 12 år) Micki Schäffer i microklassen (12-13) og Christian Christiansen i kadetklassen (14-15).
Lørdag var der indledende skydning. I microklassen opnåede Lucas Busch en fin fjerdeplads. Micki Schäffer skød rigtig godt og sluttede dagen på
andenpladsen, mens
Christian Christiansen blev nummer fire.
Ved søndagens finaleskydning nåede Peter
Hedegård og Lasse Nielsen begge i kvartfinalen, som de dog desværre begge tabte.
Sølv til microskytte
I microklassen nåede Micki Schäffer helt til finalen, hvor han dog tabte til en skytte fra Tåstrup med 7-3, men høstede en rigtig flot sølvmedalje.
Christian Christiansen nåede semifinalen, hvor han mødte en meget dygtig skytte fra Vordingborg, der skød maksimumpoint. Efterfølgende tabte han også kampen om bronze, så det endte med en flot fjerdeplads.
jno
Efter de individuelle skydningen var der holdskydninger. Her blev det til bronze til microholdet bestående af Lucas Busch, Oscar Lauridsen og Benjamin Kostow.