Vi hjælper hinanden på mange måder
Samarbejde: Et godt virksomhedssamarbejde mellem Alslev VVS og hundredårs jubilaren, C. Erichsen og Søn, betyder, at man hjælper hinanden på flere planer.
- Otte til ti år. Vel deromkring efterhånden.
Sådan siger Kurt Hansen fra Alslev VVS & Blik i Alslev ved Varde.
Det er antallet af års samarbejde med virksomheden C. Erichsen, han er ved at opsummere.
Og det er et samarbejde, der giver noget på flere fronter.
- Når vi samarbejder, så er det jo oftest på
byggepladser og lignende steder, at vi mødes. Det fungerer rigtig godt, og det er et godt samarbejde, vi har med C. Erichsen,
fortæller han.
Gensidig hjælp
Det er naturligvis den
enkelte opgave, der er i højsæde, men når to
virksomheder samarbejder på denne måde, så fører det meget andet med sig.
- Det er ikke alene et samarbejde om det
enkelte projekt, for vi
hjælper også hinanden generelt. På den måde
skaffer vi opgaver til
hinanden, når vi
eksempelvis anbefaler
hinandens arbejde, fordi vi kan stå inde for det, siger Kurt Hansen.
Han tilføjer:
- Vi bruger hinanden på mange forskellige måder, og hvis de eksempelvis mangler en vvs’er, så låner de en herfra, og hvis vi mangler en elektriker, så låner vi en derfra.
Det er dog ikke kun det gensidigt gavnende samarbejde, der kendetegner de to virksomheders professionelle forhold.
Netop professionalismen er også i højsæde.
- C. Erichsen kendetegnes ved at være et virkelig kompetent firma. De er utroligt pålidelige, og så besidder de en enorm
ekspertise på området. De ved virkelig, hvad de har med at gøre, slutter Kurt Hansen fra Alslev VVS & Blik.

