25 års jubilæum i DLG

Produktkonsulent Bjarne Nørregård Hansen, DLG Vestjylland, kan fejre 25 års jubilæum i DLG koncernen. Bjarne Nørregård Hansen er oprindelig uddannet landmand, hvorefter han var projektunderviser inden på Grindsted Landbrugsskole. Herefter prøvede han kræfter på en landbrugsbedrift i Canada, og hjemme igen blev han ansat hos VM Møllerimaskiner.

I 1989 blev Bjarne Nørregård Hansen ansat i DLG’s afdeling i Lyne, hvor han i alle årene har været beskæftiget med salg og rådgivning - primært inden for hans speciale, svineproduktion.

Sideløbende har Bjarne Nørregård Hansen taget merkonomuddannelse inden for markedsføring og organisation.

I forbindelse med at DLG Vestjylland netop har udbygget og renoveret Ølgod afdelingen, blev Lyne afdelingen lukket ned, og Bjarne Nørregård Hansenog det øvrige af DLG’s salgspersonale sidder nu i Ølgod.

Bjarne Nørregård Hansen er gift med Helle, og de bor på et fritidslandbrug i Søvig nord for Varde, og de har to sønner på 15 og 17 år. I fritiden, udover at passe fritidslandbruget og de tilhørende heste, sejler Bjarne Nørregård Hansen kajak og spiller volleyball.

Dagen fejres med Åbent Hus i Ølgod Hallen fredag den 25. april fra kl. 13–17.