Få din kunst udstillet i Janus Bygningen
Kunst: Til den årlige sommerudstilling i Janus Bygningen kan amatører få deres værker udstillet, og der er snart frist for tilmelding.
Nu er det ved at være sidste frist for tilmelding til den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling (KS). Kunstnernes Sommerudstilling (KS) i Janus Bygningen er en af de fire årlige statsanerkendte censurerede udstillinger. Hertil kan alle, der arbejder med kunst, indsende værker til bedømmelse. Mange amatører har i tidens løb fået deres debut her, og det er også her nye talenter spottes. En lang række i dag kendte og etablerede kunstnere har deltaget på KS.
KS giver alle en mulighed for at indsende værker inden for kategorierne: Maleri, grafik, skulptur, kunsthåndværk/ tekstilkunst, fotografi/video og blandform.
Tilmelding kan ske indtil den 12. maj 2014. Samt ved personlig indlevering den 18. og 19. maj. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
amdh@janusbygningen.dk.
Årets udstilling finder sted fra 14. juni til
10. august.
