Sydbank-medarbejdere på byvandring til byens forretninger
Erhverv: Sydbank i Ølgod tog for nylig bankens to nye rådgivere, Henrik Brix og Jakob Jepsen med på en byvandring.
Da ingen af de to på forhånd kendte særligt meget til byen, drog de på byvandring i Ølgod sammen med filialdirektør Kurt Jørgensen og de øvrige kolleger. Udover at de to nye kolleger fik lært byen Ølgod at kende, var det også en god mulighed for Sydbank-medarbejderne til at komme ud og møde kunderne i deres egne omgivelser. Og det syntes både kunder og rådgivere var en rigtig god idé. De lokale erhvervsdrivende var glade for at få besøg, og det var spændende at høre om de forskellige virksomheder. Besøget blev sluttet af på Ølgod Bryghus, hvor man benyttede lejligheden til at smage på den lokale øl, mens man hørte fortællingen om bryghuset.
