Lopperne springer på Krusbjerg Stadion

Marked: Lopperne på Krusbjerg Stadion springer søndag den 24. maj til fordel for Lindbjerg Forsamlingshus.

Weekenden inden sportsugen i Krusbjerg afholder Lindbjerg Forsamlingshus sit årlige loppemarked i teltet på Krusbjerg Stadion. Meget bekvemt, for så står teltet allerede klar, når sportsugens mange aktiviteter løber af staben – blandt andet det altid velbesøgte havetraktortræk Kristi himmelfartsdag.

- Teltet står fra mandag, så man kan aflevere loppern, forklarer Kristian Knudsen fra Lindbjerg Forsamlingshus.

Han fortæller, at man i lighed med foregående år kan få afhentet sine lopper, hvis ikke man selv har mulighed for at aflevere dem.