140 spejdere og en troldmand

Bøffelhorn: Kristi Himmelfartsdag mødtes spejdere i alderen 6-10 år i Horne.

I Horne er næsten halvdelen af Børnehaveklassens årgang spejdere, så der var mange børn, da Troldmanden Sverre bød velkommen til 140 spejdere og deres ledere fra Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune til Bøffelhorn Distriktsturnering 2014 i Horne. Alle var klar til dagens dyst i Troldmandslære og de ti poster i Hornes anlæg, Vikingelunden, hvor der blev dystet i flere kategorier.