Børneby bliver sendt i høring
Børn: I Billum har de aldrig opgivet tanken om at få deres børneby tilbage, og nu sker det måske.
På baggrund af et ønske fra en gruppe borgere i Billum sender Udvalg for Børn og Undervisning nu et forslag om en børneby i Billum i høring.
- Det afgørende for os er at fastholde tilbud til børn i Billum og lytte til forældrenes ønsker, fortæller udvalgsformand Per Rask Jensen (V), i en pressemeddelelse.
Ønsket blev behandlet i udvalget. Udvalgsformand Per Rask Jensen peger på, at ønsket er at opretholde et tilbud med faglig kvalitet og samtidig være lydhør over for et lokalsamfunds ønsker.
- Vi støtter op om de
lokale kræfter i Billum ved nu at sende forslaget i
høring. Samtidig har det også ligget os meget på sinde at sikre, at børnene i Billum også fremover har et tilbud af faglig kvalitet. Hvad den faglige kvalitet består i, beder vi nu om input til, fortæller Per Rask Jensen.
Med Billum Børneby smelter skole, børnehave og skolefritidsordning sammen til en enhed.
Skolen får ansvaret for at drive børnehaven. Tidligere har Billum Børneby
pto
været gennemført som et toårigt forsøg.