Bliv værtsfamilie for en udenlandsk elev eller send dit eget barn af sted

Har I overskud i familien og lyst til at være værter for en ung udenlandsk elev, der indgår som medlem i familien i fem eller ti måneder, er det en mulighed gennem Explorius. Det er en nordisk organisation, der både arrangerer udvekslingsophold for udenlandske studerende i Danmark og sender danske elever til udlandet.

Kort fortalt vælger man ud fra beskrivelser og billeder selv på forhånd den studerende, man skal have boende. Explorius sørger for at finde skoleplads til den unge og for et introduktionskursus til kulturen i Danmark.

Man får ikke penge for at have en udvekslingsstuderende på kost og logi, men poster som transport og lommepenge skal den unge selv klare økonomisk.

Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte områderepræsentant Britta Jørgensen på telefon 21 92 4253 til en uforpligtende snak. Se mere på explorius.dk