Der er 88 billetter tilbage til Open Air Varde

Musik: Formanden for Open Air Varde glæder sig over, at billetsalget til både Open Air og torsdagskoncerten går godt.

Med et godt forsalg til torsdagskoncerten, få billetter til selve Open Air på fredag og lørdag samt en vejrudsigt, der siger masser af sol, ser Torben Lehmann, formand for Open Air, frem til en formentligt udsolgt koncert.

- Der er kun 88 billetter tilbage, fortæller Torben Lehmann mandag formiddag.

Og salget af billetter til torsdagskoncerten, der i år er en teaterkoncert med Anette og Keld Heick, går godt, da hovedparten af de billetter typisk sælges på dagen.

- Der er allerede solgt lidt over 600 billetter til torsdagskoncerten, fortæller Torben Lehmann.

Det store forarbejde til Open Air er allerede i fuld gang i Arnbjergparken.

- Det er så pragtfuldt at komme herned mandag morgen for at se de kendte ansigter og de nye, siger formanden.

Billetter kan købes via Vardebilleten og Varde Turistkontor.

Torsdagskoncerten er torsdag den 24. juli klokken 20, på friluftsscenen i Arnbjerg. Foruden 2xHeick med showet "Nu stopper du far" spiller Bajerbanden.

Open Air begynder fredag eftermiddag og fortsætter igen lørdag.