Et stort og fint kapitel er slut

Vores elskede mor, svigermor, farmor og oldemor er stille sovet ind.

Din livsbog er skrevet til ende, og det varmer mit hjerte og gør mig glad, når jeg læser i bogen til os - hendes kære – hvor du skriver:

»Jeg er glad for min by – og her fik jeg mit liv – et spændende liv, hvor jeg har haft ballasten med hjemmefra.

Jeg har haft et godt liv – jeg er et tilfreds menneske.«

Som helt ung stod du som alenemor overfor udfordringer, som mange i dag vel vil kalde uovervindelige – men ikke for dig. Med vilje og kampgejst skabte du et hjem der var rigt – ikke på penge, men på varme, tryghed og kærlighed.

Dine menneskelige egenskaber var uovertrufne, du var uselvisk med respekt for andre mennesker, du var familiens samlende midtpunkt. Du bekymrede dig altid for os, før dig selv.

Som du har skrevet – Pernille og Jesper er i mine tanker hver dag. Du gav dem meget, og vi glædes i dag over de stjernestunder, du gav dem.

Dejligt at du nåede at opleve at blive oldemor til Philip og nyde samværet også med ham.

Da tiderne blev bedre, blev det på en måde en livsmission for dig at kæmpe videre, nu bare for andre med din hjælp, hvor der var behov.

Du engagerede dig som tillidsrepræsentant på din arbejdsplads Varde Sygehus, blev senere udnævnt til Inspektrice, valgt ind i Varde Byråd, i menighedsrådet, kirkeværge, i ældrerådet som formand, i bestyrelsen i pensionistforeningen og sidst men ikke mindst i Lyngparkens venner.

Som du tit sagde til mig:

»Det er så dejlig en følelse, at give noget af sig selv, der gavner andre.«

Sorg nej, men stolthed og savn.

En lille dame af statur, men et stort og respekteret menneske, tager vi nu afsked med.

Og til jer - hendes familie, venner og veninder tak for det, som I gav hende.

Æret være farmors minde.