De bliver to om "Lause"
Varde: Værtshuset Lausestuen har nu fået en kvinde med i spidsen.
Siden Lars Kjeldsen overtog Lausestuen i november sidste år, har han vidst, at han ville have en makker.
Det har han nu fået i form af Tenna Brøgger. Hun har taget overlov fra jobbet som folkeskolelærer. Vejen fra skolebørn ind bag disken kom under lockouten, hvor hun fik job hos den tidligere ejer af Lausestuen, og efter et opkald fra Lars, er hun nu kommet lidt mere med.
- Det er for meget at stå med det alene, og når man er to, så binder man hinanden op på tingene og yder en ekstra indsats, mener Lars Kjeldsen.
Han har mange ideer til stedet, og en af dem er lige som langsomt ved at blive til virkelighed, nemlig flere og andre gæster end stamgæsterne - også flere kvinder.
- Her er plads til alle, også inde bagved, siger Lars Kjeldsen og tilføjer, at stamgæsterne også har taget god imod forandringerne og de nye gæster.
