Solstråler i Sig

Varmekilde: Mild vinter og varm sommer giver optimale muligheder for udnyttelse af solen som gratis varmekilde.

Solceller sidder på taget, de producerer strøm. Solfangere står på marken, de producerer varme. Så er det på plads.

For godt et år siden var der ikke én eneste glasplade på marken i Sig til at fange solens stråler. I dag står de side om side. 253 paneler eller rettere en

flade på 3494 kvadratmeter.

Hver dag solen skinner sparer de 305 forbrugere i Sig penge, og med den dejlige sommer vi har haft, giver det i år en besparelse på cirka 500 kroner pr. forbruger, anslår John Elmertoft, der er driftsleder i Varde Forsyning A/S, der står for drift og administration af solfangeranlægget i Sig.

- Solfangerne blev tilsluttet lige før jul,og de fungerer bare. I juni og juli har vi kun måttet supplere med naturgas i to-tre dage, ellers har solfangeranlægget kunnet forsyne samtlige forbrugere, fortæller John Elmertoft og fortsætter:

-På en god sommerdag kan vi producere 15 MWh. Et standardhus bruger på årsbasis cirka 18,1 KWh. Så vi kan næsten producere etårs forbrug af varme for ét hus om dagen, tilføjer han.

Ud over de 253 paneler, der allerede er opsat på marken ved Sig, er der

afsat jord til opstilling af flere. Der er ingen konkrete planer, men muligheden er der. Sig Varmeværk forventer, at cirka 23 procerntaf det samlede varmeforbrug i fremtiden vil kunne dækkes af solens stråler.

Produktionen af solvarme i Sig og andre anlæg kan i øvrigt følges på www.solvarmedata.dk.