Makkerpar til det sidste
ARBEJDSGLÆDE: Leif Christensen og Jan Larsen fejrer 30 år som arbejdsmakkere og 15 år med fælles firma CL Montgage Aps.
- Vi har sovet mere sammen, end vi har sovet med vores koner, lyder den frejdige melding fra tømrer-makkerparret i CL Montage ApS i Sig.
Leif Christensen (58) og Jan Larsen (56) kunne den 1. august fejre dobbelt
jubilæum. 15 år i deres fælles firma CL Montage og 30 år som faste arbejdsmakkere. Sammen har de to rejst verden tynd. De har restaureret gamle herregårde på Sjælland og højhuse i Tyskland.
Speciale i mode
De har specialiseret sig i at lave tagkonstruktioner
efter de gamle håndværksmæssige traditioner, men i de seneste ti år har
montørerne fra Sig
primært specialiseret sig i at opsætter inventar i
modebutikker som
Bestseller, Vero Moda og Jack&Jones for Riis Entreprise i Kolding.
- Leif og jeg falder godt i hak sammen, ellers havde vi ikke kunnet holde hinanden ud i så mange år. Vi er begge uddannede tømrere, og den første arbejdsopgave vi havde var i august 1984, hvor vi var ansat i tømrerfirmaet Haldora Aps og skulle bygge en idrætshal her i Varde. Det gik godt, fortæller Jan Larsen og fortsætter:
- På et tidspunkt så vi en lille avisannonce fra Ole Noring Kjoler i København, han søgte håndværkere. Vi anede ikke til hvad, men vi henvendte os. Det viste sig, at han opkøbte gamle herregårde for derefter at sætte dem i stand, så Leif og jeg har i knap to år boet på og restaureret Enrum slot i Vedbæk, fortæller Jan Larsen, der kan mange
historier fra makkerparrets arbejdsliv, der er præget af udadvendt nysgerrighed og åbenhed for nye muligheder.
Hvor længe Christensen og Larsen fortsætter deres parløb vides ikke med bestemthed.
- Vi går i hvert fald på pension sammen, så måske lukker og slukker vi butikken om 7 år, hvor vi begge er fyldt 63 år og kan gå på efterløn. Måske er vi slet ikke klar – vi får se, lyder meldingen fra duoen i Sig.
