Hotel Outrup holder fast i en gedigen madsucces
Siden Marianne Staal for få år siden overtog Hotel Outrup er det kun gået en vej – fremad.
Beliggende på hovedvejen mellem Varde og Nørre Nebel og med Vestbanen langs fordøren har hotellet udviklet sig til et spiserige, som bilister og togpassagerer har svært ved køre forbi.
Den arbejdsomme ejer har sammen med sin mand Louis Aarmink konstant udviklet og udvidet hotellet, der i disse dage er ved at få en gang ny puds og maling. Og så er huset udvidet med tre centimeter, så muren nu står helt ud til sokkelkanten.
Men indeni er alt ved det vanlige.
30 medarbejdere, heraf 12 chauffører bringer dagligt mad ud til cirka 300 af kommunens ældre medborgere, samt betjener de mange spisegæster, der også dagligt benytter sig af hotellets mange velrenommerede tilbud fra a la carte menuen.
Sommerens helt store sællert har været den såkaldte ”Fifty-fifty”-menu med halvt hjemmehakket bacon og halvt hakket oksekød, der steges som bøf og serveres med stegte løg, peber og champignons samt grøn salat og pommes frittes med pebersauce.
Alt sammen for en lille ”hund”-dredekroneseddel og årsag til mangen en mæt og veltilpas turistfamilie i løbet af sommermånederne
- Vi har da talt om at lave om i vore menuer, der snart har kørt i mange år. På den anden side laver man jo
ikke om i en succes, ligesom man jo heller skifter ud på et fodboldhold, der vinder, forklarer hotelmutter Marianne Staal.
Wienermenu
Hun fortæller om de mange stamkunder fra store dele af Jylland, der valfarter til Outrup, for at nyde hotellets ”Wienermenu”, som schnitzlen, der er så stor som en bredrygget havnearbejderhånd, kaldes på de kanter.
Men ”Wieneren” har fået hård konkurrence af ”50/50-bøffen”, og sådan er det gået til, at Marianne Staal og Louis Aarmink år efter år kan melde om stigende omsætning og to fester hver weekend hele året undtagen i sommerferien, hvor især a la carte-kortet tager over.
Glade kunder
Oftest har både spisesalen og terrassen været fyldte i sommerens løb, og lige så ofte har det været det forholdsvis nygifte par, der har arbejdet nærmest i døgndrift.
Både fordi det er en forretning, men måske mest fordi de faktisk kan li’ at gøre deres kunder glade med god mad, som man kan blive mæt af.
- Alligevel har vi fået lidt mere tid til os selv, så der også bliver tid til andet end mad. Faktisk har vi lige været i Sydtyskland for at hente en gammel original folkevogn fra 1972. Louis er uddannet mekaniker, så bilen er hans fritidsbeskæftigelse, og han har jo allerede lavet en til mig, afslører Marianne Staal med et stolt smil.
Et smil, der har bredt sig fra hotelparret via medarbejdere til håndværkerne og gæsterne. Tonen er uformel og det samme kan man sige om maden. Gedigent håndværk serveret med glæde.

