Veteraner kørte Als rundt på to hjul

Motor. Der var nostalgi på vejene, da årets Alsløb blev kørt i lørdags. Desværre var vejret ikke for godt, men det holdt dog ikke de rutinerede entusiaster tilbage.

SØNDERBORG: For 38. gang blev landevejene på Als i lørdags indtaget af nostalgiske motorcykler, der alle havde en dåbsattest der var ældre end 1940 - nemlig fra 1917-39. I år var der 35 motorcykler med i løbet - heriblandt BSA, Indian, Harly Davidson, Nimbus og BMW. Løbet, der blev kørt som et orienteringsløb, blev skudt i gang fra p-pladsen ved Bil&Co på Nørrekobbel og var på 85 km., der gik over stok og sten og rundt på Als med frokost hos Kvickly i Nordborg. Det var Danmarks Veteran Motorcykelklubs lokalafdeling, der stod bag løbet.