Teater om små døde dyr
SØNDERBORG: Temaet er livet og døden, men det bliver serveret i en både sjov og smuk indpakning, når Teater Fair Play opfører ”Små døde dyr.”
I forestillingen finder Ester og lillebror en død humlebi. De beslutter sig for at begrave den og lave et begravelsesfirma med Verdens Bedste Begravelser - for dyr. Og sammen får de begravet så forskellige dyr som en hane, ni mus, tre sild og en solsort, der hedder Lille Far.
Det hele er finurligt og frit efter Ulf Nilssons børnebog af samme titel, og målgruppen er børn mellem fire og syv år.
Teater Fair Play gæster både biblioteket i Sønderborg og Gråsten med stykket ”Små døde dyr.”
Det foregår fredag den 12. september klokken 10 i Gråsten og lørdag den 13. september klokken 10 i Sønderborg.
awa
Forestillingen varer 35 minutter, og billetter fås på biblioteket fra onsdag den 27. august.
