Gamle ben søges
Fodbold: En lille flok fodboldspillere fra Lyne, Horne og Tistrup søger legekammerater.
Man bliver aldrig for gammel til at lege og slet ikke til at spille fodbold. Det mener i hvert fald en flok fodboldspillere for området, som nu søger efter ligesindede til en omgang indendørs fodbold lørdag formiddag.
- Vi lægger ud med at mødes i Lyne Hallen lørdag formiddag, men vi er åbne overfor forslag. Der er ingen, der siger, at det nødvendigvis skal foregå lørdag formiddag og i Lyne Hallen. Vi skulle bare finde et udgangspunkt og se, hvor mange spillere, vi kunne samle. Vi er selv fra henholdsvis Lyne, Horne og Tistrup, fortæller en af initiativtagerne, Tonny Tang.
Han og de andre i flokken satser på at trække spillere fra et stort område, for som Tonny siger:
- Det kan være svært at samle nok i Lyne, Horne eller Tistrup, men jeg er sikker på, at der i hele området findes spillere nok til, at vi kan komme til at spille.
Det er initiativtagernes håb, at man kan samle 16-20 spillere.