Lakridspiben fik en anden lyd efter besøg i Bruxelles

Tirsdag aften ankom bussen fra Varde Gymnasium prop fyldt med ivrige studerende, som kort efter indlogeringen på ungdomshostelet gik på opdagelse i de smalle gader med restauranter lige så langt øjet rækker og chokoladebutikker på hvert gadehjørne.

Ud over at være Belgiens hovedstad rummer byen med de guldbelagte spir intet mindre end selveste EU og NATO, og efter at være faret vild i myldret af jakkesæt-klædte mennesker, kunne de godt 50 elever dreje om hjørnet, hvor de på 23 forskellige sprog blev budt velkommen til Europa Parlamentet.

Efter at være blevet placeret i et mødelokale, fortalte Christel Schaldemoses assistent muntert om alt fra lovforslag og hørringer frem til miljømærkning af fødevarer; men midt i det hele begyndte billedet af bureaukrati så småt at danne sig - dog var der ingen blandt forsamlingen, der direkte turde påpege dette. Alligevel gik der ikke lang tid før spørgsmålet om afskaffelsen af de kære lakridspiber snig sig ind - for dette havde da for størstedelen lydt som noget af det mest latterlige! Her oplevede vi så, at EU trådte i karakter, ved at gøre os alle opmærksomme på, hvor lidt vi egentlig følger med i verden omkring os. Der var nemlig slet ikke tale om et forbud, men snarer et ændringsforslag til et direktiv, der ville forbyde ’imiterede tobaksvarer’. Journalister havde dog været lidt for hurtige på aftrækkeren i kampen om at skabe overskrifter, så egentligt er vi måske bare for hurtige til at dømme EU for at være useriøs, når bare et minimum af research - eller evt. blot lidt sund fornuft - ville have dræbt historien fra begyndelsen. For mig fik lakridspiben i hvert fald en anden lyd efter besøget i Bruxelles.