Brug de ting du har til bordet
fest: Det behøver ikke koste en formue at pynte julefrokostbordet flot. Helle Meldgaard fra Imerco i Ølgod kommer her med sit bud på borddækningen.
Ølgod: Det er snart tid til julens mange fester, og man kan sagtens pynte et festligt bord uden at tage pungen op af lommen:
– Man kan bruge de ting, man allerede har derhjemme. Gå på opdagelse i skabe og skuffer og ud i skoven for at finde pynt, siger butikschef Helle Meldgaard fra Imerco i Ølgod, der har brugt hyben, kogler og dekorative grene på bordet.
Hun har dækket et bord med den traditionelle røde julefarve:
– Jeg har brugt et hvidt stel, da det oftest er det, man har derhjemme, og høje flotte glas, som giver noget højde på bordet. Jeg har brugt Georg Jensen julepynt, som mange bruger til juletræet, til at pynte sammen med røde julekugler på en troldegren i en vase, fortæller hun.
På bordet med den hvide damaskdug har Helle sat en juledekoration:
– Jeg har lavet den i et ildfast fad, som man jo også kan bruge til dekorationer og lys, fortæller butikschefen.
´Ligeledes er de små hyacinter også sat i et drikkeglas fra Eva Solo og ikke i en hyacintvase.

