Visionen for Varde år 2030 er på plads
Fremtid: Byrådet har formuleret et bud på, hvordan Varde Kommunes profil ser ud om 16 år.
Kommunen: Alle har en mening om fremtiden, men ingen ved, hvordan den kommer til at forme sig. Byrådet har med deres brandingvision "Varde Kommune - i ét med naturen" forsøgt at finde fokus i krystalkuglen og har i en pressemeddelelse formuleret Varde anno 2030 således:
Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturren hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse. Erhvervslivet inspireres af naturin i produkter og markedsføring, ligesom det frie liv understøtter iværksætteri indenfor rekreation, turisme og events. Kysten, gastronomien og forenings- og kulturlivet giver aktive oplevelser året rundt.
– "I ét med naturen" er kun en arbejdstitel. Vi skal nu i gang med at finde det helt rigtige logo og slogan, der skal matche visionerne, fortæller borgmester Erik Buhl, der glæder sig til at få indarbejdet visionen i kommunens dagligdag. Blandt ideerne er:
Grønne industrier. Bycykler.
Naturen tænkes ind i bygninger i planlægning og arkitektur.
Flere cykelstier, gangstier, vandreture.
Udeskoler, børnehaver som lærings- og innovationsrum.
Campus bliver stort Nationalt Center for Udendørslæring.
Naturplejehjem.
Internationale sportsevents i naturen.
