Skraberen venter

Kræft. Over hele verden har firmaer og privatpersoner deltaget i Movember - men nu skal stubbene snart fjernes.

Sønderborg: Movember lakker mod enden og en stor portion penge venter på at blive brugt i kampen mod prostata- og tekstikelkræft.

Movember fungerer sådan, at man tilmelder sig på nettet og lader skægget stå en måned. Deltagerne sponsoreres så af bekendtskabskredsen.

Men der er også virksomheder, som går ind og donerer penge. Blandt dem er Tøjekspertens knap 100 butikker i Danmark. De har i hele november sammen med Björn Borg doneret to kroner for hver solgte pakke med undertøj. Efter sigende er salget af BB steget med 10 procent i november, så det kan også være en god forretning at støtte et godt formål.