Smagsfestival hos Kvickly

Julelækkeri: "Smag før du vælger" kalder Kvickly et tilbud til hele familien - gratis.

SØNDERBORG: Julen kaldes lysets fest - men vi ved godt, at det burde have heddet "mavens fest". God julemad og julelækkerier er i hvert fald for de fleste en vigtig del af højtiden. Nu vil Kvickly i Sønderborg hjælpe hele familien med at vælge rigtigt i køledisken. "Smag før du vælger" begynder søndag den 23. november og løber frem til jul. Kvickly dækker op med julelækkerier fra egen bager, slagter, vinafdeling samt frugt og grønt. alle dage frem til jul kan man lade sine sanser og smagsløg gå på opdagelse gennem et bredt udvalg af Kvicklys mange traditionelle julespecialiteter; fra søde dadler og økologiske appelsiner til cremede vinteroste, fyldige øl, portvine, sprøde og saftige julerugbrød samt lækkert tilberedt slagterkød – alt sammen specielt udvalgt og præsenteret af Kvicklys egen bager, slagter, frugt og grønt- samt vinafdeling.