Ingeniørstuderende fra Aalborg på visit i Sønderborg
Best Brains: Fire virksomheder havde forleden besøg af en bus med studerende fra Aalborg.
SØNDERBORG: I forbindelse med projektet Best Brains under Sønderborg Erhverv og Turistcenter havde man forleden besøg af en busfuld ingeniørstuderende fra Aalborg Universitet. Turen omfattede et besøg hos fire af områdets større virksomheder, og formålet er at få unge studerende til at se job- og bosætningsmuligheder i Sønderborg Kommune.
– Besøget er med til at skabe interesse for de innovative virksomheder, der mangler højtuddannede og specialister samt vise hvad Sønderborg området som helhed kan tilbyde kandidater, som er parate til at flytte hertil efter et spændende job, udtaler projektleder og bosætningskoordinator i Best Brains, Martin Nielsen, i en pressemeddelelse fra Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter.
pto
Flere af deltagerne havde således allerede inden turens afslutning besluttet sig for at søge henholdsvis job eller praktikpladser hos de deltagende virksomheder.
