Lokal erhvervskvinde med i TV-Syds bestyrelse

Bestyrelse: TVSyd ruster sig til forbrugernes nye krav - Marianne Kalb fra Løgumkloster skal give den lokale TV-sender et boost

LØGUMKLOSTER: Den nye bestyrelsesformand for TVSyd melder klart ud at TV-senderen skal være der hvor seerne er.

Og derfor er man startet på en ny strategi og den begynder med en ny bestyrelse, og her er Marianne Kalb fra Løgumkloster kommet med. Den nye bestyrelser startet arbejdet 1. januar næste år.

Marianne har sin egen PR-virksomhed i Løgumkloster og har slået en masse folder på ECCO - blandt andet som international PR-chef, var en tur omkring et PR-bureau som kontaktchef, hvorefter hun jonglerede med ord i Sydbanks kommunikationsafdeling, før hun blev selvstændig i 2007.

Marianne er styregruppemedlem og ressourceperson i Tønder Innovation og Iværksætteri, et storstilet socialfondsprojekt, der skal løfte iværksætteri og innovation til uanede højder i Tønder Kommune over de kommende år.

Hun er desuden en del af det frivillige iværksætter-rådgiverkorps i Tønder Kommune.

Og nu ber hun så også medlem af TVSyds bestyrelse og skal være med til at give TV-senderen et boost.