Indsamling af mælkelåg giver tid i hallen

Dagpleje: Børn i Hammelev og Styding har etableret lokal indsamlingsplads.

HAMMELEV : Børn i dagplejerne i Hammelev og Styding har etableret en lokal indsamlingsplads for låg fra mælke- og yoghurtkartoner.

Det er sket i samarbejde med Arla Harmonies kampagne Brug Låget. De får penge fra Arla for at samle lågene ind.

– Som dagplejer arbejder vi i eget hjem. Det er godt en gang imellem at mødes i større forsamlinger, og med indsamling af mælkelågene har det givet os muligheden for at leje den lokale hal. Det har vi ellers normalt ikke mulighed for, siger dagplejer Monika Asmussen i en pressemeddelelse.

Dagplejerne i Hammelev og Styding er blandt de første i Danmark, der har etableret et lokalt indsamlingssted.

bja

– Vi ser det som en god måde at kombinere en god gerning med muligheden for at glæde børnene. Det er en sund måde at involvere børnene, som altid synes, det er spændende at hjælpe til. Vi har netop rundet 10.000 låg, siger Monika Asmussen.