Perlestøv og husflid

Haderslev: Haderslev Husflid afviklede, lørdag, deres årlige udstilling på Bispen.

En lille snak med udstillerne afslørede interessante detaljer. For eksempel nogle utroligt bløde, og helt specielt farvede sokker til nyfødte.

Udstilleren farvede selv garnet, ved at lægge det i en bradepande sammen med et bestemt farvestof, og efter en halv time i ovnen havde garnet den helt unikke farve.

En anden havde i Kina fået en helt speciel ansigtsbehandling. Cremen bestod af støv fra ægte, knuste perler, der var blevet taget ud af muslinger, og blandet med Gensing rod. Den behandling var så unik, at hun søgte om, at få produktet importeret til hendes adresse i Danmark. Efter fire år, var det lige lykkedes, og nu præsenterede hun nyskabelsen på udstillingen. Træ, fra et kirsebærtræ fra en gård i Fjelstrup, havde ligget til lagring i to år, inden det nu var blevet til en meget smuk træskål, hvori man f.eks kunne anbringe frugter.

Eller hvad med en honning slikkepind, som man dyppede i honning og suttede på.

Tilbuddene var mange. Var man blevet kaffetørstig, stod foreningen også for salg af den sorte drik, og dertil sønderjysk brød tærte.