Slægtsforskere sætter hinanden stævne
Temadag: Forening introducerer digitale hjælpemidler til at forske i slægten.
SØNDERBORG: Interessen for at dykke ned i sin slægts historie er stærkt stigende. Der kommer også ind imellem nye hjælpemidler, som kan gøre det nemmere at finde frem til sine tipoldeforældres tipoldeforældre.
Nogle af værktøjerne bliver præsenteret lørdag den 17. januar, når Slægtshistorisk Forening Sønderjylland afvikler en temadag i salen på Sønderborg Bibliotek.
Temadagen gennemføres fra klokken 10 til 15.30 og indeholder to foredrag.
Arkivar Mai-Britt Lauridsen fra Rigsarkivet i Aabenraa fortæller om Daisy - et værktøj, der kan bruges til søgning af arkivalier til brug både på internet og Rigsarkivets læsesal i hele landet.
Cand. mag og tidligere museumsinspektør Tommy P. Christensen, Malmø, vil fortælle om webbaseret slægtsforskning.
bja
I løbet af dagen kan deltagerne besøg Slægtsforsker-Cafeen, som er bemandet med foreningens bestyrelse.