Strygere i kirkesalen
Menighedshuset: Damer må gerne møde op med hat, når Als kvartetten spiller op.
SØNDERBORG: Igen i år bliver Kirkesalen til en fortryllende tidslomme med strygermusik, så Viwex og andre musiksteder kan genopleves nogle timer.
På programmet er blandt andre Fritz Kreisler, Jakob Gade, H.C. Lumbye samt lettere wienerklassiske stykker af Mozart, Haydn og Boccerini.
Musikken leveres af Als kvartetten - fire strygere fra Sønderjyllands Symfoniorkester, som vil krydre de musikalske indslag med små anekdoter og fortællinger.
Wiener Café med hat i Menighedshuset finder sted tirsdag den 20. januar kl. 14.30-16.30
Alle er velkomne – damer gerne med hat, og det foregår i Menighedshuset, Østergade 1, Sønderborg.
Pris for musik samt kaffe og kage: 60,- kr. Tilmelding senest onsdag den 15. januar på mail: th@sctmarie.dk eller tlf. 7442 3007.
