Peter Gade spiller opvisningskamp ved ØIF's 100-års jubilæum

Badminton: Ikonet Peter Gade gæster ØIF's 100-års jubilæum mandag den 13. april, hvor han både spille opvisningskamp og giver master.class til badmintonafdelingen talenter.

ØIF er næsten klar med programmet for 100-årsjubilæet, som fejres på dagen, mandag den 13. april, og det ser uhyggelig godt ud. Sidst på eftermiddagen indledes løjerne med, at foreningens formand, Jan Rode Andresen, byder velkommen, mens selve jubilæumstalen er lagt i hænderne på borgmester Erik Buhl.

I Ølgod Hallerne spiller den nu pensionerede badminton-stjerne Peter Gade opvisningskamp mod Frederik Højrup. Forinden har han trænet badmintonafdelingens talenter, således at han er godt varmet op til kampen. Det er med støtte Nordisk Svejse Kontrol A/S (NSK) lykkedes at hyre den tidligere så populære spiller, hvilket glæder ØIF og ikke mindst badmintonafdelingens unge talenter.

I forbindelse med det efterfølgende traktement har ØIF fundet en kompetent og interessant festtaler - der arbejdes netop på sagen. Ellers står den på hyggeligt samvær samt eventuelle taler og festlige indslag.