Større trafiksikkerhed ved skoler

Børn og voksne ved Brændkjærskolen, Bramdrup Skole og Sdr. Vang Skole får nu mere sikre trafikforhold, når børnene skal afleveres eller hentes.

Det glæder mig, at vi i byrådet er enige om at prioritere midler til øget trafiksikkerhed for vores børn. Der er altid en særlig fare om morgenen, hvor rigtig mange forældre kommer i bil, når de skal aflevere deres børn.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe trygge forhold der mindsker risikoen for uheld. Samtidig vil jeg gerne opfordre forældre og elever til at passe på hinanden og rigtig gerne overveje cyklen frem for bilen.

Når byrådet har sagt endelig OK på sit møde i februar, går vi i gang med en udvidelse af "Kiss’n ride" pladsen ved Brændkjærskolen, asfaltering og omdisponering af areal ved Sdr. Vang Skole til "Kiss’n ride" og omdisponering af p-areal og cykelparkering ved Bramdrup Skole.